Om Mig

Jeg hedder Lars Nørgaard Bjørn, er 48 år, gift med Charlotte og har 3 børn. Vi bor på en lille gård mellem Balskov og Ugelbølle. Jeg elsker at sejle og vandre og har boet i Syddjurs med min familie siden 2006.

Jeg er vokset op med en selvstændig far og en mor der var skolelærer. Selv har jeg erfaring som selvstændig ejer, leder og frivillig i forskellige foreninger. Jeg ser det private og det offentlige som hinandens forudsætninger for et bæredygtigt velfærdssamfund, som jeg tilskriver en stor del af æren for de muligheder jeg har fået og for et positivt forløb i mit eget liv, uddannelse og arbejdsliv.

Til daglig arbejder jeg i virksomheden PowerWise med bæredygtig energiimplementering rundt om i verden.

Syddjurs er en god kommune, vi sammen kan gøre bedre for de fremtidige generationer. Det vil jeg gerne give mit bidrag til og derfor har jeg valgt at gå ind i det politiske arbejde som borgerlig og socialkonservativ erhvervsmand.